Vi nærmer os de dage, hvor 40-tommer bestemt ikke er nok for gamerne. Vi har tidligere set på stor plasmaskærm fra Panasonic, men nu kommer LGs store 100-tommer LCD-skærm ud på markedet til en imponerende produktionsomkostning på 850.000 kroner. Selve prisen vil derfor ligge meget højere.
Vi skriver kun om det her, så I alle kan blive så misundelige, for hvem har dog penge til at købe sådan et monster. Undertegnede må i hvert fald kigge langt efter skærmen, der faktisk skulle have fået sig en plads til Guiness Rekordbog 2007 som verdens største LCD-tv.
Det store monster viser fuld HD på opløsningen 1920 x 1080, har en responstid på 5 millisekunder og kontrastforholdet er på 3.000:1.