Skip to main content
Gamereactor Hardware Cuisinart Freeze Wand
Hardware

Cuisinart Freeze Wand

Cuisinart gør hvad Ninja kun kunne drømme om.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 27 august 2025

For nylig tog vi fat på kunsten at lave lækker is med Ninjas Creami Deluxe, der i sig selv snyder lidt ved ikke på den måde at have indbygget køleelement, men i stedet kræve at du har alle dine ingredienser parat i fryseren, for så at sammenblande dem på en, indrømmet, ret let og elegant måde.

Det er dog et så stort aggregat, at du stort set er nødsaget til at dedikere overfladeplads til den, som måske føles lidt irriterende... ja, eksempelvis november. Men Cuisinart kan hjælpe, for deres Freeze Wand har ligeledes grebet nationen, og den ene af grundene til det her er at den ikke er meget større end en hurtighakker - altså en cylinderformet beholder og maskine, der virkelig, virkelig let kan opbevares i en skuffe når du ikke har lyst til is - men hvornår er det egentlig?

Den vejer bare to kilo, og måler 41x34x15 centimeter - se, ikke særligt stor, men det skyldes også at den, ligesom Creami, ikke har et indbygget køleelement. Nej, i stedet er dette også en slags blender, som dog kan blande og skånsomt folde luft ind i de nedfrosne emner du gerne vil lave is eller sorbet af. Du nedfryser disse i medfølgende beholdere 24 timer inden, det kunne eksempelvis være en mælkeblanding med vanilje i, eller hvad end du ønsker at eksperimentere med, og så er der vitterligt hjemmelavet is, før du ved af det. Der er almindelige is, sorbet, mix-in, slushie og milkshake, og i de fleste tilfælde tog det vel cirka 15 sekunder for den at være færdig, og stort set uden at lave larm.

Herhjemme har vi primært fiflet med is med forskellige ting og sager i, og sorbet, og begge fik en overraskende legitim tekstur, uden nogen sans for at disse kom fra et... ja, via en genvej, så at sige. Selv ved at smide kiks og bær i en vaniljeblanding klarede Freeze Wand til nær perfektion, og igen uden at lave larm, eller at tage ekstra tid om at skabe den rigtige tekstur.

De gode nyheder fortsætter et eller andet sted bare, for ulig Ninja Creami, som føles som at rengøre en foodprocessor, så er maskinen så lille, og selve maskinen så sømløst fjernes fra den del af aggregatet der faktisk skal vaskes, at det vitterligt tager 30 sekunder at gøre den klar til brug igen.

Den eneste anke, eller bekymring om man vil, er at Freeze Wand simpelthen ikke rigtig er egnet til at lave mange portioner af den samme is til mange mennesker. Jo, du kunne teknisk set fylde alle beholderne med den samme blanding, og så køre dem i sekvens, men det er tydeligt at den her lavet til to eller tre mennesker der får et par kugler is fra én slags blanding, eller måske flere som en kombi - ikke et større selskab end det.

Når det så er sagt, så kan du få en Freeze Wand lige nu for 1000 kroner, under halvdelen af hvad en Creami Deluxe koster, og lige nu er det svært at se hvorfor.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.