Vi husker nok alle, da der var rygter om at Grand Theft Auto VI skulle udkomme i efteråret 2025, at andre publishers var tilbageholdende med at sætte udgivelsesdato på deres kommende spil, da man ganske enkelt var bange for at udkomme for tæt på Grand Theft Auto VI.
Hollow Knight: Silksong har lidt den samme effekt på andre indie-titler - og kombineret med, at det er benhård konkurrence at markedsføre en indie-titel, så vi allerede dagen efter at Team Cherry annoncerede at Hollow Knight: Silksong ville udkomme den 4. september, to teams udsætte deres indie-titler.
For det første udsatte Pink Arcade deres Balatro- og Buckshot Roulette inspirerede CloverPit fra en planlagt udgivelse den 3. september til 26. september og Aeternum Game Studios meddelte at deres 2D Metroidvania, Aeterna Lucis, en efterfølger til Aeterna Noctis fra 2021, vil blive rykket helt til 2026. Begge studier gav direkte Silksongs udgivelsesdato som begrundelse for deres udsættelser.
Nu er yderligere fem indie-spil blevet rykket med samme direkte begrundelse, nemlig at Hollow Knight: Silksong lander den 4. september. Det første er Baby Steps, som skulle være kommet den 8. september, det er nu rykket til 23. september
Også Talegames har rykket deres rollespil Faeland fra en udgivelse den 9. september til en endnu ikke annonceret ny udgivelsesdato. Little Witch in the Woods skulle oprindeligt være udkommet samme dag som Silksong og det er nu blevet rykket knap to uger frem til den 15. september.
Det fjerde spil er det Persona-inspirerede Demonschool fra Necrosoft Games, som er rykket fra en udgivelse dagen før Silksong, den 3. september, til nu at udkomme den 19. november. Necrosoft Games siger: "We have to remind ourselves that gaining visibility for Demonschool is our main goal. Thus, the Ysbryd team strongly believes we would not be doing our game any favors by wading into waters we can clearly see are blood red. If the September period is going to be Silksong's moment, then we need to be elsewhere on the calendar to give Demonschool its own moment to be seen and talked about meaningfully."
Endelig er af demoen og Kickstarter kampagnen af Stomp and the Sword of Miracles blevet rykket, for ikke at drukne i Silksong opmærksomheden og teamet fra Frogteam Games er også ærlige omkring, at de nu vil bruge lidt ekstra tid på at finpudse demoen.
Hollow Knight: Silksong er en kæmpe indie-udgivelse og landingsbanen er ryddet for andre udgivelser i starten af september ser det ud til.