Skip to main content
Gamereactor Nyheder The Exit 8
Nyheder

The Exit 8 runder flot milepæl

Det mystiske The Exit 8 har nu rundet 2 millioner solgte eksemplarer.
Palle Havshøi-Jensen 1 september 2025

Japanske Kotake Create og udgiveren Playism har annonceret, at det mystiske The Exit 8 har rundet 2 millioner solgte kopier.

Spillet udkom på PC i november 2023 og efterfølgende er det kommet til nærmest alle platforme, inkl. iOS og Android. Det er netop udkommet på Nintendo Switch 2 også. En film er netop landet i de japanske biografer, og filmen forventes at komme til Vesten i løbet af 2026.

The Exit 8 er et af de spil, der ikke burde fungere. Man er fanget i nogle underjordiske metrogange, og man skal forsøge at komme til udgang 8 og undslippe. Alle gangene ligner hinanden, og der begynder naturligvis at ske mærkelige ting undervejs.

The Exit 8 kan købes for omkring 20-30 kr., alt efter platform. Der findes også en VR-version, som dog er lidt dyrere.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.