Patrick Brown, en mørkglødet smoothie, der har mixet soul, R&B og hiphop, til en ganske blandet misfornøjelse på et 13 numre langt album. Brown er producer, og har blandt andet haft OutKast og TLC i sin varetægt. Nu prøver han for anden gang med at udgive et album. Det er ganske tilforladeligt, det han har fået stablet på benene her. Han er inkarneret af alt, hvad der betegner en blød hiphop’er, og albummet er ikke nogen nyskabelse inden for genren.
Det starter ud med et lækkert soul nummer, I’m soul, der er styret af nogle frække trommer og et dybt beat, der styrer tankerne direkte mod noget frækt og mørt. Den følges op af Margarita, der er en herlig legestue, hvor Pharrell og Big Boi (fra OutKast) er med på lidt drengestreger. Men så er det også som om gassen går af ballonen, den mørke smoothie indeholder ikke rigtig flere perler eller lækkerier. Det er en skam, for han viser format i starten af et album, der mod enden er svært at komme igennem.