Vi er nu mindre end en uge fra premieren på Borderlands 4. Tæt på, men ikke så tæt på, at en såkaldt "launch trailer" burde have været ude endnu. Men... Gearbox er tilsyneladende ligeglade og har netop smidt en ud.
Traileren er kort og viser ikke meget gameplay, men vi får i det mindste et kig på de forskellige klasser, nogle fjender, et par køretøjer og - selvfølgelig - masser af våben! Derudover bliver vi mindet om, at Gearbox gerne vil have, at vi forudbestiller for at få fingrene i nogle ekstra lækkerier.
Spillet udkommer den 12. september til pc, PlayStation og Xbox, mens Switch 2-ejere må vente til den 3. oktober. Tjek traileren nedenfor, og læs vores seneste forhåndsindtryk for nogle sidste tanker inden udgivelsen.
