Skip to main content
Nyheder

Pokémon patenterer nu også "character summoning"

Imens Palworld-sagen kører videre fastlåser The Pokémon Company også flere features.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 10 september 2025

Det lader til, at The Pokémon Company ikke ligefrem er begejstret for konkurrence. Selskabet har nemlig for nylig fået tildelt et patent, der dækker selve gameplay-mekanismen at tilkalde en figur og lade den kæmpe mod en anden. Med andre ord rammer det direkte ind i hjertet af Pokémon-spillenes kampsystem, hvor dine små monstre hidkaldes for at udkæmpe slag mod modstanderens.

Ifølge Games Fray kan dette potentielt få stor betydning for mange spil. Det mest oplagte eksempel er Palworld, hvis udviklere i øjeblikket er i en juridisk strid med The Pokémon Company omkring påståede ophavsretskrænkelser. Det er dog værd at bemærke, at The Pokémon Company indgav ansøgningen om patentet allerede i marts 2023 - og fik det godkendt uden problemer.

Patentet dækker både situationer, hvor karakterer tilkalder andre figurer til at kæmpe for sig, og hvor de tilkalder figurer i områder uden fjender, samt automatiske kampe, der udløses, når en figur bevæger sig i retning af en anden. Det lyder som mekanikker, vi kender fra adskillige andre spil, og derfor bliver det interessant at se, hvor aggressivt Pokémon vil forfølge andre "creature battlers", nu hvor de har sikret sig rettighederne til denne mekanik.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.