Skip to main content
Nyheder

Stranger Things' sidste sæson har angiveligt et budget på over $500 millioner

Det betyder mellem $50 og $60 millioner per episode.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 11 oktober 2025

At sige, at Netflix satser stort på den sidste sæson af Stranger Things, ville næsten være en underdrivelse. Serien nærmer sig sit endelige kapitel, og ifølge rapporter vil visse episoder sågar være spillefilmslængde. Alt det her koster - og det koster rigtig meget.

En ny rapport fra Puck News afslører, at budgettet for hver enkelt episode i den sidste sæson ligger på svimlende 50-60 millioner dollars. Med otte planlagte afsnit betyder det, at den samlede pris for sæsonen kan ende helt oppe omkring 480 millioner dollars - altså tæt på en halv milliard for én enkelt tv-sæson.

Det er uvist, hvad der egentlig skal til for, at denne sæson kan betegnes som en succes, for i en traditionel filmkontekst regner man normalt med, at det samlede budget (inklusive markedsføring) er cirka det dobbelte af produktionsbudgettet. Det vil sige, at en film med et budget på 250 millioner dollars skal indtjene omkring en halv milliard for blot at gå i nul. Da Stranger Things dog kun udkommer på Netflix, er det uklart, hvordan disse tal skal omsættes - men hvis det var en film, ville man sandsynligvis sige, at den skulle ramme omkring 1 milliard dollars i billetindtægter for at dække omkostningerne. Til sammenligning er det kun to film i hele 2025, der har nået det niveau.

Som et ekstra perspektiv kan nævnes, at Star Wars: Episode VII - The Force Awakens hidtil har haft ry for at være den dyreste film nogensinde med et produktionsbudget på omkring 447 millioner dollars, hvilket altså betyder, at den sidste sæson af Stranger Things overgår selv dén.

De sidste afsnit af serien får premiere i november, december og i starten af det nye år. Du kan se traileren til den afsluttende sæson herunder.

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.