Braun udvider nu sit sortiment med de nye QuickStyle 3 og QuickStyle 3 Prp - to kompakte steamere, der lover at gøre det nemt at friske tøjet op på få sekunder, uanset hvor du befinder dig.
De nye modeller kombinerer Brauns FastSteam-teknologi med et kompakt design og er klar til brug på bare 30 sekunder. Takket være iCare-teknologien kan du dampe alt fra jeans til sarte silkebluser skånsomt og sikkert, siger Braun i pressemeddelelsen.
"Vi ved, at mange søger løsninger, der gør hverdagen nemmere og frigiver tid. QuickStyle 3 og QuickStyle 3 Pro forener høj ydeevne med et kompakt format, der passer lige så godt i kufferten som i garderoben derhjemme," fortæller Marie Andersson, Brand Manager hos Braun Household.
De nye steamere fjerner angiveligt også op til 99,99 % af bakterier og virus - en praktisk løsning til både tøj og boligtekstiler.
QuickStyle 3 fås i beige (GS3012) og grøn (GS3013) med en effekt på 1100 W, op til 20 g/min damp og aftagelig 70 ml vandtank. Prisen varierer mellem 339 og 379 kroner.
QuickStyle 3 Pro tilbyder en ekstra vandtank på 120 ml til længere damptid og leverer op til 22 g/min damp. Den fås 409 kroner.
