Dell har fra begyndelen valgt side i den store formatkrig, der raser i øjeblikket. Men det har kun været på papiret - indtil nu. For nu kommer de ud med deres spilbærbar XPS M1710 i Blu-ray-version.
Det bliver en opgraderet bærbar computer med Blu-ray-drev, der nu kan vise film og video i HD-opløsning. Den er allerede udstyret med Intel Core 2 Duo-processor, op til 4 GB hukommelse og en harddisk på hele 160 GB. M1710 har desuden også en High-Definition bredskærm, så det hele bliver vist frem i de rette folder.
Den kommer til at koste 22.500 kroner, der må siges at slå rekorden for det hidtil dyreste Blu-ray-produkt herhjemme, men så får du altså også en meget kompetent spil-bærbar.
Mere:
Test: Dell XPS M1710