Skip to main content
Gamereactor Nyheder Grand Theft Auto VI
Nyheder

Take Two-aktien faldt knap 10% efter Grand Theft Auto VI er blevet udsat igen

Rockstar Games har brug for endnu mere tid til at færdiggøre det måske største spil-projekt nogensinde.
Palle Havshøi-Jensen 7 november 2025

Rockstar Games har udsat Grand Theft Auto VI fra en planlagt udgivelse i maj 2026 til nu at udkomme den 19. november 2026. I kølvandet på den meddelelse, faldt Take Two Interactive aktion med 9,63% efter at aktierne lukkede i USA - men den er i skrivende stund ved at rette sig en lille smule.

I en besked torsdag aften kunne Rockstar Games meddele:

Hi everyone, Grand Theft Auto VI will now release on Thursday, November 19, 2026. We are sorry for adding additional time to what we realize has been a long wait, but these extra months will allow us to finish the game with the level of polish you have come to expect and deserve.

- Rockstar Games

Rockstar Games er kendt for, ikke at være bleg for at udsætte deres spil flere gange, for at få dem i en stand, som de kan stå inde for - og når man ser på deres bagkatalog af spil, så plejer det jo at være en god strategi.

CEO for Take Two Interactive, som ejer Rockstar Games, Strauss Zelnick har tidligere udtalt, at det er helt op til Rockstar Games selv at bestemme hvornår Grand Theft Auto VI skal udkomme. Han kommer ikke til at presse dem til at udgive noget, de ikke er klar til.

Grand Theft Auto VI udkommer til Xbox Series X/S og PlayStation 5 den 19. november 2026, så du kan godt begynde at booke nogle feriedage på jobbet.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.