Dispatch er efterårets helt store positive overraskelse (nok sammen med Arc Raiders) og det historie-drevne spil nåede da også at sælge 1 million på de første 10 dage.
Spillet er ude nu på PlayStation 5 og PC, men det kan måske være på vej til andre platforme som Xbox Series X/S og Nintendo Switch. På AdHoc Studios officielle Discord blev de spurgt ind til, om spillet kunne være på vej til andre platforme og her lød svaret:
Our initial focus will be on supporting the game on Steam & Playstation. We're looking into additional platforms as well. Your interest is noted!
- AdHoc Studio på Discord
Det svar kan bestemt betegnes som en dør på klem, så noget kunne tyde på, at det i fremtiden kan lande på andre platforme og vi gætter på, at både Xbox Series X/S og Nintendo Switch/Switch 2 kan være inde i billedet her.
Dispatch er et historie-drevet episode-inddelt spil, skabt af forfatterne bag Tales from the Borderlands og The Wolf Among Us. Det er i øjeblikket ude til PlayStation 5 og PC.