Skip to main content
Gamereactor Hardware
Hardware

Lyden så du ryster i bukserne

Du kender godt de biograf-oplevelser, hvor du er blevet rystet i din grundvold af lyden. Jeg kan stadig huske første gang jeg var inde og se Jurrasic Park i Imperial. Gulvet gyngede under den…
David Guldager Wilstrup 21 december 2006

Du kender godt de biograf-oplevelser, hvor du er blevet rystet i din grundvold af lyden. Jeg kan stadig huske første gang jeg var inde og se Jurrasic Park i Imperial. Gulvet gyngede under den massive lyd.

Nu bliver det også muligt at ryste ved lyden derhjemme i bogstaveligste forstand. Canadiske D-Box Technologies har udviklet et motion-system til diverse møbler. Teknologien lader møblerne ryste til filmlyden, så det hele bliver meget mere realistisk.

Filmene skal dog også understøtte teknologien, og her har filmselskabet 20th Century Fox Home Entertainment præsenteret deres tre første Blu-ray film (triste Alien vs. Predator, Courage Under Fire og Broken Arrow) med D-Box Motion Code, der giver de fornødne rystelser i møblerne, som sofaer og stole. D-Box sælger selv møbler med indbygget rysteteknologi, men enhver sofa og stol skulle kunne blive udstyret med motion-systemet.

Det hele er stadig på begynder-stadiet, men på internettet findes der Motion Code-spor til omkring 650-film, så det burde være muligt at få sig en rystende god filmoplevelse.

Fuld profil 453 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.