Tidligere på året afsluttede smart home-producenten Dreame en pressemeddelelse af med at tease, at de har tænkt sig at lancere et fjernsyn inden længe. Et fjernsyn. Fra en producent hvis primære bedrifter tager udgangspunkt i støvsugerposer, moppepuder og LIDAR-sensorer.
DJI, producenten der stort set har sat sig helt og holdent på drone-markedet, både for amatører og semi-professionelle som jeg selv, har nu lanceret en robotstøvsuger. Disse to emner er mildest talt beslægtet, og vidner om at disse kinesiske producenter simpelthen nægter direkte at lade sig begrænse til den bås, den hylde, der er blevet tegnet omkring dem. Man kan synes det åndssvagt, og sige "hold jer til det I kender", og jeg er tilbøjelig til at erklære mig enig. Men samtidig oser DJI's Romo P af så meget selvtillid, at selvom netop denne er svær at anbefale, ligesom Dreames første fjernsyn nok bliver, så er jeg umådeligt glad for at de giver den en skalle.
Okay, så hvad kan DJI Romo P, den dyreste af de i alt tre modeller der udgør Romo-serien. Først og fremmest, og det her kan du ikke måle på en kynisk specifikationsliste, er design. Hvorimod DJI holder sig til en ret sober, hvis ikke decideret anonym designprofil på deres kameragrej, så ligner Romo P at den er designet af... ja, Nothing. Det siger jeg fordi hele basen, og selve støvsugeren også, er transparent. Men ikke nok med det, det hele er også tilrettelagt under kølerhjelmen, så det er interessant at se på. Jeg elsker det, det indrømmer jeg, men da jeg lettere overbevist viste Romo P til min bedre halvdel, så var hun ikke just imponerede, og mente netop at robotstøvsugere og deres basestationer bør være så subtile som muligt.
I forhold til førnævnte specifikationer, så er der gode og dårlige nyheder. Romo P præsterer 25.000Pa sugeevne - det er en rekord for os, og slår Dreame X50 Ultras 20.000Pa. Kan det mærkes på den egentlige funktionsdygtighed? Det kommer vi til, men det bliver straks mere besværligt når vi så når til eksempelvis hvor høje dørkarme Romo P kan forcere. Førnævnte X50 Ultra kan klare hele 60 millimeter, fordi hjulene er monteret på en slags stylter, der kan strækkes ud for at give enheden højere "clearance". Romo P kan til sammenligning klare bare 25 millimeter, der placerer den bag de fleste konkurrerende flagskibe.
Heldigvis er der ikke flere af den slags ubehagelige overraskelser, men der er omvendt ikke nogen central, nyskabende gimmick her. Den kan hverken klatre op af trapper, lette vertikalt, eller noget helt tredje. Jeg siger ikke at dette er direkte nødvendigt, og via en vandtank om bord på 164 milliliter, lavere støj end de fleste konkurrenter og førnævnte vilde designprofil, så er der grunde til at anskaffe sig en Romo P.
Men omvendt? Den her Romo P koster 14.699 kroner. Det er mange penge, og givet at X50 Ultra har været på markedet i noget tid, så kan den fås til under 10.000, og det samme kan Roborocks Saros 10. Ja, selv Saros Z70 med en indbygget robotarm kan fås til 13.500. DJI buldrer ind på markedet med den absolut dyreste topmodel overhovedet, og selvom at sugeevnen er høj, så er det ikke umiddelbart til at spore hvorfor de troede at netop denne prissætning ville invitere indenfor til synderligt rosende sammenligninger.
Når det så er sagt, så er det her en virkelig solid robotstøvsuger. Den højere sugevne kan faktisk mærkes med mere genstridigt snavs, og særligt den selvrensende docking-station fremstår nærmest funklende efter 30-40 gulvvaske i det her katte-børne-hjem, hvor der altid ligner ragnarok efter en dags eskapader. Desuden har jeg lagt mærke til at DJI's effektive brug af LiDAR-sensorer fungerer bedre til mere nøjsom navigation denne gang. Romo P bevæger sig på en gnidningsfri måde, som konkurrenterne simpelthen ikke kan matche, og desuden kan den fine app registrere selv de mindste objekter, såsom vores tv-kabel (der grundet en Pedestal har en enkelt forlænger på gulvet, og som andre robotstøvsugere løbende forsøger at sluge), og støjreduktionen er faktisk mærkbar for os der primært har den kørende lige efter vi selv er gået i seng.
Det er altså ikke direkte tåbeligt, og det er tydeligt at DJI har noget på hjerte her, som forhåbentlig kan pardannes med mere innovation her efter de har fundet fodfæste i en ny branche. Som det står lige nu er Romo P lidt for dyr til at helhjertet anbefale, særligt fordi de primære konkurrenter er på tilbud til markant lavere priser, uden at du for mærkbart mere for pengene. Men det betyder ikke at Romo P er nogen katastrofe, for den er alt andet end det, og jeg glæder mig personligt til at DJI prøver igen.