A Game About Digging a Hole udkom på PC tilbage i februar og blev et overraskende stort hit. Det solgte over 250.000 eksemplarer den første uge på markedet og det har i skrivende stund rundet 1,2 millioner spillere på PC.
Nu har udvikleren DoubleBee annonceret, at spillet er på vej til Xbox Series X/S, PlayStation 5, Nintendo Switch og Game Pass den 9. december. Spillet bliver på Steam solgt til 5 euro (37 kr.) hvilket er billigere end en take-away kaffe i København og vi forventer/håber, at konsol-udgaverne vil lægge sig nogenlunde på samme prisniveau.
Du kan se den nye trailer fra A Game About Digging a Hole nedenfor - du kan også læse vores anmeldelse af PC-versionen her.