D-Box kommer med en stol, der absolut må være den ultimative gamer-stol. Den er som skabt til racing-spil, hvor du virkelig kan indleve dig i spiloplevelserne. GP-100 er en stol med tre akser, der lader køreren føle sving, acceleration, opbremsninger og ujævnheder i vejen.
I første omgang er den skabt til køre-simulatorer, men der skulle komme opdateringer til den, så den også kan bruges til fly-spil. Helt billig er den så afgjort ikke, hvor den ligger på en pris på 15.000 dollar (ca. 86.000 kroner).
Vi har tidligere skrevet om D-Box, der har det noget med rystelser. De laver nemlig også specielt fremstillede stole og sofaer til den ultimative filmoplevelse.