Der var stor debat i hiphopverden allerede før udgivelsen af Nas’ ottende album. Titlen, Hiphop Is Dead blev set som et direkte angreb på den nye generation af gangerrappere. De følte sig beskyldt af Nas for at dræbe hiphoppen med deres fokus på materiel succes og hurtige piger, frem for den sorte mands kamp i USA og det at minde kulturens pionerer. Flere yngre rappere kaldte Nas for en gammel mavesur mand, der frem for at dvæle i fortiden, skulle vige pladsen og respektere sine nye kollegaer.
Hvorvidt om Nas har ret i, at den nye generation af pop- og gangsterrappere vitterligt er ved at dræbe hiphoppen er en smagssag. Man kan se fokuseringen på guld, damer og dyre biler som en kunstnerisk udvikling eller som et skridt tilbage for kulturen. Og med debatten kørende har interessen for Hiphop Is Dead været enorm. Men kan manden, der er en af de mest respekterede rappere gennem tiderne, leve op til forventningerne?
Lyrisk og flowmæssigt kan man roligt sige at Nas indfrier forventningerne. Gang på gang spytter den hæse stemme punchlines og historier ud med både hjerne og hjerte. Man fornemmer hele vejen igennem den vrede og frustration Nas har over hiphoppens tilstand. Pengene og ikke kærligheden til musikken, styrer hiphoppen i dag. Nas siger i al sin enkelthed, at fokus skal tilbage til sammenholdet - til kulturen - for at hiphoppen kan overleve. En smuk tanke der afgives gennem solide rim, ærlighed og for det meste, gode melodier.
På produktionssiden finder man blandt andre Nas’ faste producer L.E.S., Kanye West, Will.I.Am fra Black Eyed Peas og selveste Dr. Dre. Med andre ord er de store kanoner kørt i stilling. Desværre skyder de ikke alle med skarpt. Produktionerne er i det store hele fine nok, men ikke desto mindre er der enkelte numre, som aldrig træder i karakter. Og det er synd.
Til gengæld når beat-troldmændene rammer rigtigt, er det ren hiphop-magi, som Black Republicans, der gæstes af tidligere dødsfjende Jay-Z. Kombinationen af to superrappere og et episk beat resultere i et af de bedste numre (fra begge kunstneres side) i lang tid.
Hiphop Is Dead er noget af det bedste og mest modne Nas har lavet til dato. Det klæder ham at tage kampen og diskussionen op og ikke følge med strømmen som en død fisk. Få vil kalde Nas en gammel mand med mavepine. De fleste vil kalde ham en veteran, der stadig er meget aktuel.