Beyond Good & Evil 2 befandt sig i et sandt "development hell" i en længere periode. Så dukkede det pludselig frem fra gemmerne, for så at forsvinde igen. For mange ligner det et klassisk skrinlagt projekt, men alt tyder altså på at Ubisoft Montpellier stadig arbejder aktivt på spillet.
Og Tom Henderson ved åbenbart ikke kun at det er under aktiv udvikling, men har set det i aktion, også. Under et nyligt livestream nævnte insideren det kort, og slog fast at han har set gameplay, og at der nu er "motherships" i spillet.
"That's still in development, I've seen quite a lot of gameplay and stuff, and it looks okay, there's like motherships and stuff in there now".
Det er en ultrakort bemærkning, men alt peger i retning af at spillet er under aktiv udvikling, og at det derfor er på vej imod en lancering.