Skip to main content
Nyheder

Dragon Ball Z: Kakarot har solgt over 10 millioner eksemplarer

Akira Toriyamas univers er ikke ligefrem blevet mindre populært.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 13 januar 2026

Action/adventure-spillet Dragon Ball Z: Kakarot fra 2020 har nået en ny salgsmilepæl. Spillet har nu solgt mere end 10 millioner eksemplarer verden over og dermed bekræftes det, at millioner af Dragon Ball-fans stadig ønsker at opleve Gokus/Kakarots historie igen.

I en video delt af udgiveren Bandai Namco får vi et tilbageblik på nogle af Gokus bedrifter gennem Dragon Ball Z og Dragon Ball Super, samtidig med at vi får et lille smugkig på, hvad der stadig venter i spillet. Blandt andet vises Super Saiyan 4 Goku med sin karakteristiske lyserøde pels og hale, som en appetitvækker til den næste del af Daima DLC-serien.

Den anden del af Dragon Ball Z: Kakarots Daima DLC lander i dag d. 15. januar, og vil sandsynligvis afslutte Gokus eventyr i spillet - men med Dragon Ball ved man jo aldrig helt.

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.