Magnus var ikke ligefrem imponeret, da den første sæson af Daredevil: Born Again ramte Disney+ sidste år. Han mente, at fortsættelsen på Netflix-serien spillede det lidt for sikkert, men fandt alligevel enkelte elementer, som gav håb om, at sæson to kunne blive bedre. Og heldigvis behøver vi ikke vente meget længere på at se, om Marvel formår at indfri det potentiale.
Disney og Marvel har nemlig nu delt det første officielle kig på traileren til Daredevil: Born Again sæson 2, og samtidig bekræftet, at seriens første afsnit får premiere på Disney+ den 24. marts. Traileren byder blandt andet på det, der ligner et samarbejde mellem Murdock og Bullseye, gensynet med både Karen og Foggy, en endnu mere blodig Wilson Fisk, masser af Krysten Ritters tilbagevenden som Jessica Jones - og meget mere.