Pragmata er et af 2026's mest interessante spil, da det ikke ligner alle de andre spil, som udkommer for tiden. Det er en sci-fi shooter, som blander hacking med action og det hele foregår mens man har en lille pige hængende på ryggen - og det er hende, som er hackeren.
Ja, det lyder meget anderledes, men der er en demo ude nu, som beviser, at det fungerer overraskende godt.
Pragmata udkommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5, Nintendo Switch 2 og PC den 24. april. Se den nye trailer nedenfor.
