Skip to main content
Gamereactor Nyheder Saints Row
Nyheder

Saints Row-veteran mener at franchisen er helt og aldeles død nu

Det kontroversielle reboot skulle måske vise sig at være dødsstødet.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 23 februar 2026

Det er efterhånden en kendt sag, at 2022-rebootet af Saints Row ikke ligefrem ramte plet hos fansene, og siden da har seriens fremtid hængt i en meget tynd tråd - især efter Embracer Group lukkede det oprindelige studie, Volition, i 2023.

I slutningen af 2025 var der ellers et lille lyspunkt, da Chris Stockman, en af de oprindelige designere på det allerførste Saints Row, afslørede, at han var blevet bedt om at forberede et pitch til et nyt spil i serien. Hans vision var en prequel sat i 1970'erne, der skulle føre franchisen tilbage til rødderne. Men her i februar 2026 ser det desværre ud til, at håbet er slukket.

Som bemærket af Eurogamer, har Stockman for nylig svaret en fan på Discord, og hans besked er alt andet end opmuntrende:

"Honestly, I think the franchise is dead, unfortunately. I get the sense that Embracer has zero ability to do anything with it. I wish things were different. I tried my best to offer a path forward but they've ghosted me."

Det er en tragisk udmelding for fans af 3rd Street Saints. Det lader til, at Stockman har forsøgt at samle "det gamle hold" og præsentere en seriøs vej frem for serien, men at Embracer Group - der i øjeblikket er gennem store omstruktureringer - slet ikke har svaret på hans henvendelser.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.