Da fjerde sæson af Tom Clancy's Jack Ryan landede på Prime Video, blev den betragtet som den uigenkaldeligt sidste sæson. Det markerede tilsyneladende afslutningen på fortællingen og The Office-stjernen John Krasinskis tid som actionhelt. Men det viste sig at være en smule misvisende, da der er endnu et eventyr på vej - om end ikke i form af en tv-serie.
Prime Video har netop løftet sløret for den første teaser til Tom Clancy's Jack Ryan: Ghost War (ikke at forveksle med den Chris Pine-ledede Jack Ryan: Shadow Recruit fra 2014). Der er tale om en spillefilm, som udgør den næste fase i den overordnede fortælling om den ikoniske CIA-agent.
Ifølge filmens præmis kan vi se frem til følgende:
"When CIA analyst Jack Ryan stumbles upon a suspicious series of bank transfers, his search for answers pulls him from the safety of his desk job and catapults him into a deadly game of cat and mouse throughout Europe and the Middle East, with a rising terrorist figurehead preparing for a massive attack against the US and her allies."
Tom Clancy's Jack Ryan: Ghost War får premiere den 20. maj. Du kan se teaseren herunder, mens en fuldlængdetrailer sandsynligvis lander tættere på premieredagen.