Undead Labs vil afholde en række alpha tests af State of Decay 3, hvor den første finder sted i maj måned. Man kan nu skrive sig op via det officielle website. Alpha testen vil indeholder co-op for op til fire spillere, ny base building features, ressourcehåndtering og "a whole lot of combat" ifølge Undead Labs i ny video, som du kan se nedenfor.
If scavenging supplies in the middle of a zombie outbreak sounds fun to you, then grab your ruck, pack some mags, and head over to our website to find more information and register for a chance to be included in the alpha.
- Brant Fitzgerald, Undead Labs
Der har været temmelig stille omkring State of Decay 3 i langt over et år - spillet blev annonceret tilbage i 2020 og nu begynder der altså igen at ske noget omkring projektet. State of Decay 3 er på vej til Xbox Series X/S og PC.
Se den nye State of Decay alpha trailer nedenfor.
