Frankrig forbereder en betydelig stigning i forsvarsudgifterne, hvor præsident Emmanuel Macron støtter yderligere 36 milliarder euro inden 2030 for at styrke landets militære kapaciteter og nukleare afskrækkelse.
Forslaget, som er beskrevet i en opdateret militær planlægningslov, vil øge forsvarsudgifterne til 2,5 % af BNP, hvilket afspejler voksende sikkerhedsbekymringer forbundet med konflikter i Ukraine og Mellemøsten samt tvivl om langsigtet støtte fra USA under Donald Trump.
Den franske forsvarsminister Catherine Vautrin beskrev tiltaget som et svar på et "dybt og brutalt skift" i global geopolitik, hvor Frankrig sigter mod at tilpasse sig en verden, de ser som mere ustabil og konfliktpræget.
Et nøgleelement i planen er udvidelsen af Frankrigs atomarsenal med øget antal sprænghoveder og fortsatte investeringer i afskrækkelse, som allerede udgør omkring 13 % af forsvarsbudgettet. Paris opretholder verdens fjerdestørste atomlagre og undersøger også måder at udvide sin nukleare paraply til europæiske partnere.
Ud over nukleare kapaciteter omfatter planen store finansieringsforøgelser til konventionelle styrker. Milliarder vil blive afsat til at genopfylde artilleri, luftforsvarssystemer og langtrækkende missiler, mens nye investeringer vil målrette dronekrigsførelse, robotteknologi og næste generations missilsystemer.
Frankrig sigter også mod at reducere sin afhængighed af amerikansk militær støtte ved at udvikle uafhængige kapaciteter, herunder et tidligt varslingssystem til at opdage missilopsendelser, potentielt understøttet af et europæisk satellitnetværk inden 2035.
