Hvis du så The Game Awards tilbage i december, husker du måske den korte optræden fra OtherSide Entertainments stealth-adventure indie-titel, Thick as Thieves, da projektet blev annonceret ved den store prisuddeling.
Som en del af Triple-i Initiative Showcase dukkede Thick as Thieves nu op igen for at dele sin officielle udgivelsesdato med resten af verden. Og det viser sig, at lanceringen er lige om hjørnet.
Vi har fået bekræftet, at den MegaBit-udgivne titel lanceres allerede den 20. maj på PC. Når dagen kommer, kan vi dykke ned i den "stramt kuraterede, flere timer lange oplevelse, der inkluderer to tyve, to dynamiske og meget genspilbare kort, 16 kontrakter og 6 unikke udstyrsstykker."
Thick as Thieves udspiller sig i den fiktive skotske by Kincairn og er skabt af et hold udviklere, der tæller markante brancheveteraner som Warren Spector, Paul Neurath og Jeff Hickman.
Med udgivelsesdatoen i tankerne kan du tage et frisk kig på Thick as Thieves herunder.