Skip to main content
Gamereactor Nyheder Marvel's Spider-Man 2
Nyheder

Er Marvel's Spider-Man 3-produktionen netop blevet bekræftet?

Skuespiller Ben Jordan er måske kommet til at give den væk.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 16 april 2026

Noget tyder på at en skuespiller igen er kommet til at undervurdere hvor hemmelighedsfuld spilbranchen reelt set er. Denne gang er det Ben Jordan, der tidligere har været motion capture-skuespiller for Peter Parker i Insomniacs to Spider-Man spil, der er kommet til at lægge noget op, han måske skulle have holdt for sig selv.

Som IGN skriver lagde Jordan et billede op af sig selv parat til en motion capture-session sammen med beskeden "IYKYK", altså "if you know you know", og sågar også en edderkop-emoji - som vist ikke efterlader megen tvivl.

Han slettede det kort efter, men ikke før det er blevet foreviget alle steder. Det kommer ikke som nogen overraskelse at Insomniac laver et tredje Spider-Man spil, men naturligvis betyder dette efter al sandsynlighed at vi er helt i starten af produktionen.

Ser du frem til et tredje spil i serien?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.