Skip to main content
Gamereactor Nyheder Pragmata
Nyheder

Capcom har opdateret Pragmata med PSSR 2

Det nye actionspil fra Capcom, bliver nu endnu flottere på PlayStation 5 Pro.
Palle Havshøi-Jensen 22 april 2026

Capcom har nu opdateret Pragmata til version 1.210 og det betyder blandt andet, at spillet nu er blevet opdateret med PSSR 2 på PlayStation 5 Pro.

Capcom har stået i spidsen for brugen af Sonys nye udgave af PlayStation Spectral Super Resolution (PSSR), som har betydelig indvirkning på den visuelle kvalitet - noget vi tydeligt så i Resident Evil Requiem, der var flere skridt foran både PlayStation 5 og Xbox Series X versionerne.

Pragmata er et teknologi-tungt spil på konsollerne, da det byder på både ray tracing og på "hair strands"-teknologien til at lave meget realistisk og levende hår til pigen Diana.

Den første udgave af PSSR havde en del problemer og faktisk så nogle PlayStation 5 Pro-spil med PSSR værre ud end på standard PlayStation 5 eller Xbox Series X. Det er dog en helt anden snak med PSSR 2, som er en langt bedre udgave af Sonys upscaler, som gør den visuelle side betydeligt skarpere og mere detaljeret ved en mere stabil framerate - og nu gør Pragmata brug af denne upscaler med den nye patch.

Capcom har tidligere annonceret, at Pragmata, som er udviklet af en række yngre udviklere internt hos Capcom, rundede 1 million solgte eksemplarer på 48 timer, hvilket bestemt er helt godkendt for en ny IP.

Du kan læse vores anmeldelse af Pragmata her.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.