Med præcis to uger til lanceringen af Lego Batman: Legacy of the Dark Knight har Warner Bros. nu gjort, som de plejer ved store udgivelser, og sendt lanceringstraileren på gaden.
I løbet af to og et halvt minut bliver vi bombarderet med alle tænkelige aspekter af eventyret - fra de umiskendelige Batman: Arkham-påvirkninger til den klassiske LEGO-slapstick, et væld af låsbart indhold og en massiv mængde fanservice. Vi får også et kig på Batcaven, som du i dette spil kan indrette og dekorere præcis, som du lyster, samt et glimt af den klassiske to-spiller co-op.
Den 22. maj markerer debuten på PC, PlayStation 5 og Xbox Series X/S, mens Lego Batman: Legacy of the Dark Knight lander på Switch 2 på et senere tidspunkt.

Glem ikke at tjekke vores helt nye smugkig på dette overdådige Lego-eventyr.