Skip to main content
Gamereactor Nyheder Directive 8020
Nyheder

Directive 8020 er ude nu - og her er lanceringstraileren

Der er også en demo af Supermassive Games' nye gyserspil klar, hvis du vil have en forsmag inden du køber.
Palle Havshøi-Jensen 13 maj 2026

Directive 8020 har været undervejs i lang tid og det var i starten en del af Supermassives The Dark Pictures Anthology, men det tilhørsforhold er, af lidt uforklarlige årsager, blevet nedtonet lidt her op mod lanceringen.

Spillet er ude nu på Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC og Jonathan har anmeldt spillet her på Gamereactor og han skriver blandt andet: "Jeg er fristet til at kalde Directive 8020 Supermassives bedste spil. [...] Directive 8020 er en seriøs sci-fi-historie. Det overgår ikke sine inspirationskilder, men det falmer heller ikke ved siden af. Alle de gameplay-mekanikker som Supermassive har arbejdet med før, fungerer her bedre end nogensinde."

Du kan læse den fulde anmeldelse her og se lanceringstraileren nedenfor. Der er også en demo ude på Xbox Series X/S og PlayStation 5, hvis du vil prøve spillet før du køber.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.