Via Xbox' seneste showcase ved vi en hel del mere om Gears of War: E-Day, inklusiv hvilke slags måder man kan spille det. Den lange dedikerede fremvisning har givet os masser af detaljer, inklusiv hvordan du kan spille kampagnen kooperativt.
Først og fremmest kan du forvente co-op i kampagnen for fire spillere, og du kan også spille den lokalt med op til to spillere. Der er også en dedikeret multiplayer suite udover kampagnen, og denne består af en række nye, opdaterede modes.
Horde er større end nogensinde før. 12 spillere opdeles i tre hold arbejder sammen om at kæmpe imod en sværm af Locust i Horde Siege. Her love The Coalition masser af støtte, og det lader til at udover almindelig Versus, så er Horde Siege det egentlige fokus her.
Naturligvis ved vi nu også at spillet er konsoleksklusivt til Xbox Series, og at det ikke kommer til PS5.
