Vanillaware handler om håndmalede RPG-mesterværker. Og efter at have fået moderne versioner af Dragon's Crown og Odin Sphere, og efter at have blæst mange bagover med 13 Sentinels: Aegis Rim for nogle år siden, stillede alle det samme spørgsmål: Hvor er Muramasa?
Det originale Muramasa: The Demon Blade var et af de allerbedste spil til Nintendo Wii og PS Vita for 20 år siden - nu er det tilbage og genfødt.
Den forvirrende annoncering under Nintendo Direct viste kortvarigt et Muramasa: Rebirth-spil, derefter det officielle Muramasa: Revenant Blades (Oboromuramasa Kaikitan) logo med en udgivelse tidligt i 2027. Vi ved nu, at det er en forbedret remaster af den elskede original, hvor hovedpersonerne Kisuke og Momohime igen slutter sig til Okoi, Arashimaru, Rajaki og flere, så moderne publikum kan nyde det berømte 2D action-rollespil.
Det er indtil videre dagens overraskelse, da denne tilbagevenden ellers virkede umulig og fordi, at det ikke kun udkommer på Nintendo Switch 2, men også på PlayStation 5 og, chokerende nok, også på PC via Steam.