Mudang: Two Hearts blev fremvist af Xbox for et par år siden, og fremstod som en lettere frisk fortolkning af spilsystemer vi tidligere har set i Splinter Cell, Metal Gear og andre stealth-baserede action-spil. Men lige siden har studiet bag været i vanskeligheder, og nu er dødsstødet kommet.
Som det fremgår via spillets Reddit-side, så er studiet officielt gået under. Det vides endnu ikke hvordan de ansatte forholder sig til det, men siden vi ikke har hørt livstegn siden den præsentation, så tyder alt på at spillet også er dødt.
EVR Studio, hed udvikleren, og de har endnu ikke kommenteret på deres konkursbegæring, og vi tvivler på at der udkommer en decideret meddelelse.
Du kan se førnævnte trailer herunder.