Den første DLC til Nioh 3 er blevet afsløret og udgives om et par uger. Hell Rising er den første runde betalt indhold som er en del af spillets season pass. Her vil en ukendt Yokai, som man møder i en drøm, kidnappe spilleren med ind i fremtiden.
Typisk Nioh, og som du kan se i den korte trailer, giver historien os mulighed for at støve sværdet af og hugge os igennem onde ånder og væsner igen. Men man møder også et par venligsindede NPC'er, blandt andet en enøjet sværdkæmper og en spansk udsending.
Udvidelsen bringer nye våben og et stort nyt skjold, samt en pistol. Når man er færdig med historien, kan man lave sine egne nye udfordringer ved hjælp af tilføjelsen 'Hundred Demon Realm Scroll', som desuden kan bruges både i singleplayer og multiplayer.
Nioh 3's Hell Rising DLC kommer til Steam og PS5 den 19. august.