Skip to main content
Gamereactor Nyheder Beast of Reincarnation
Nyheder

Game Freak kommer med opdaterede PC-specs til Beast of Reincarnation

De tidligere specs havde "some mistakes", men de er nu blevet rettet. Spillet kan nu også pre-loades på PC og har kunnet det i noget tid på Xbox.
Palle Havshøi-Jensen Opdateret 2 august 2026

På tirsdag den 4. august (kl. 02.00 om natten) udkommer Beast of Reincarnation til Xbox Series X/S, PlayStation 5, PC og Game Pass og det er det seneste spil fra Pokémon-udvikleren Game Freak. I en besked på Steam har udvikleren nu meddelt, at både minimum og recommended specs til PC-udgaven er blevet ændret en smule her kort før udgivelsen, da de havde "some mistakes". De specs man kan finde på Steam nu, er de korrekte specs.

The specs that were initially posted had some mistakes and the new specs listed on the page are correct. Of course, testing cannot cover every possible hardware configuration, but this should generally be good guidance for players.

- Game Freak på Steam

Med action-rollespillet Beast og Reincarnation går Game Freak helt nye veje. Den seneste trailer viser hektiske kampe mod både enkelte fjender og enorme bosser - og det er tydeligt, at det er vigtigt at man lærer at blokere fjendens angreb, hvis man vil have en chance for at overleve.

Både kampe og udforskning understøttes af ens ulvemakker Koo, som altså ikke alene kan bruges i kampene, men også i søgen efter værdifulde genstande i omgivelserne. Beast of Reincarnation kommer både fysisk og digitalt og kan i begge udgaver fås i en Standard Edition og en Deluxe Edition. Deluxe Edition indeholder blandt andet in-game valuta, et ekstra sværd, forskellige kosmetiske items.

Beast of Reincarnation kommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5, PC og Game Pass den 4. august. Du kan se den seneste trailer nedenfor.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.