I sidste måned forlyd det, at God of War-skuespilleren Ryan Hurst kom alvorligt til skade under optagelserne til den kommende Prime Video-filmatisering. Det fik Amazon til at træffe beslutningen om at genbesætte rollen som Kratos, og det lader til, at han ikke er den eneste karakter, vi kommer til at se skifte skuespiller. Serien søger nemlig forlydende også efter en ældre Atreus og Thrud til sæson 2.
Rapporten stammer fra MP1st" target="_blank">MP1st</a>, som henviser til castingopslag for anden sæson af God of War-serien, hvor der søges teenageversioner af "Joshua" og "Ruth" - dæknavnene for henholdsvis Atreus og Thrud. Det betyder, at Callum Vinson og Island Austin, som i øjeblikket skal spille karaktererne i den første sæson af God of War, sandsynligvis ikke fortsætter i rollerne.
Det antyder også, at den første sæson vil dække begivenhederne fra 2018-spillet God of War, hvorefter der springes i tid til begivenhederne i God of War: Ragnarök, når sæson 2 ruller over skærmen. Der er et tidshop mellem de to spil, som gør Atreus betydeligt ældre, og det lader til, at serien vil afspejle dette. Om det betyder, at vi kun får to sæsoner, der dækker den nordiske saga, eller om Amazon vil strække Ragnarök ud på samme måde, som The Last of Us gør med begivenhederne i Part II over mere end én sæson, vides endnu ikke.
