I mandags gik der rygter om at Microsoft ville lancere den nye Zune. Det blev dog ikke til en officiel afsløring, men foregik i stedet bag lukkede døre for specielt inviterede. Nej, min invitation gik desværre tabt i posten.
Det Microsoft så viste frem, var dog rigtig nok, først og fremmest en flash-baseret udgave af Zune. De kunne desuden fremvise den nye harddisk-baserede Zune model, som har et endnu større display end forgængeren, større harddisk-kapacitet, og matcher ellers den nuværende genration af Ipods med hensyn til features.
Vi følger selvfølgelig op på nyhederne, så snart Microsoft slipper flere informationer løs.