PvPvE actionrollespillet Mistfall Hunter udkom på Xbox Series X/S, PlayStation 5, PC og Game Pass i sidste uge og på trods af blandede anmeldelser, har udviklerne fra Bellring Games nu kunne annoncere, at spillet har rundet 1 million spillere i løbet af den første uge.
For at fejre den flotte milepæl har udviklerne udgivet en eksklusiv pakke, som spillere kan få fingrene i, hvis man logger ind i spillet inden den 12. august. Pakken indeholder en posering og noget udstyr til brug i spillet.
Derudover har Bellring Games nu også annonceret det fulde og opdaterede roadmap for hele første sæson i spillet. Her kan man se, at Season 1 er inddelt i tre opdateringer, som byder på både nye våben, nye monstre, nye Match Events og nyt indhold til Soul Harvest Exchange shoppen.
Du kan se den fulde roadmap nedenfor. Er du blandt den 1 million, som er hoppet på Mistfall Hunter her i løbet af den sidste uge?
