Skip to main content
Nyheder

Take-Two CEO kalder forudbestillingerne på Grand Theft Auto VI "astonishing and astronomical"

Topchefen vil dog endnu ikke sætte tal på, men siger at det er på et niveau, der aldrig er set tidligere.
Palle Havshøi-Jensen 10 august 2026

Den 19. november lander Grand Theft Auto VI, det største underholdningsprodukt nogensinde i verdenshistorien, til Xbox Series X/S og PlayStation 5. For lige knap 6 uger siden åbnede Rockstar Games op for forudbestillingerne og der har været mange rygter på det store internet om, hvor mange forudbestillinger der er blevet lagt.

De eneste der med stor sikkerhed ved det, er Rockstar Games og moderselskabet bag, Take-Two Interactive. I en nylig resultatpræsentation fra Take-Two's Q1 regnskab for regnskabsåret 2027, bekræftede Take-Two Interactives administrerende direktør, Strauss Zelnick, at forudbestillingerne på Grand Theft Auto VI er kommet "exceptional" godt fra start.

We've received exceptional pre-order reception to GTA 6. I'm not gonna tell you how many units we've sold, or we're selling, but I'd say that the sales are unprecedented and astonishing and astronomical, and that we don't know how to translate that into numbers yet. We're not taking a victory lap about pre-order sales right now, but I'd say the numbers are such that Take-Two or the entire industry has never seen before.

- Strauss Zelnick, CEO, Take-Two Interactive

Vi ved altså ikke noget om, hvor mange forudbestillinger som Grand Theft Auto VI har fået, men det er selvfølgelig på et niveau, som aldrig er set tidligere. Vi kan nok også godt forberede os på, at alle de rekorder, som Grand Theft Auto VI kommer til at slå op til lanceringen og efter lanceringen, vil blive slået med flere længder.

Til november bliver vi vidne til, at der bliver skrevet verdenshistorie, når det største underholdningsprodukt nogensinde rammer os - vi er spændte. Er du også? Vi får et extended look på spillet på Netflix og lidt senere på YouTube den 27. august.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.