Skip to main content
Nyheder

Hovedpersonerne i The Sinking City 2 får stemmer fra Game of Thrones og Baldur's Gate III veteraner

Vi ved nu, hvem der lægger stemmer til hovedpersonen Calvin Rafferty og hans partner Faye Bennett.
Palle Havshøi-Jensen 13 august 2026

Med lanceringen af The Sinking City 2 lige om hjørnet, har udvikleren Frogwares nu offentliggjort flere detaljer om spillet, inden udgivelse den 18. august på PC, PlayStation 5 og Xbox Series X/S.

Den ukrainske udvikler har nemlig løftet sløret for de to skuespillere, der lægger stemme til hovedpersonerne Calvin Rafferty og hans partner Faye Bennett. Calvin Rafferty får stemmen fra Andrew Wheildon-Dennis, som blandt andet har medvirket i Baldur's Gate III, 007 First Light, Blue Prince og The Invincible. Faye Bennett spilles af Gemma Elizabeth Whelan, der nok er bedst kendt for rollen som Yara Greyjoy i Game of Thrones - hun har desuden arbejdet på Elden Ring, Mass Effect: Andromeda og Warhammer 40,000: Dawn of War III.

Sammen med annonceringen har Frogwares også udsendt en mere end 5 minutter lang gameplay trailer, som giver et nærmere kig på spillets survival horror-elementer, mysterier, monstre og meget mere.

Se The Sinking City 2 "Survive Arkham" gameplay traileren nedenfor.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.