I forrige uge afholdt Take-Two sit seneste finansielle regnskabsmøde. Dagene inden blev det bekræftet, hvornår vi endelig vil få et grundigt kig på Grand Theft Auto VI, men folk var allerede begyndt at forudbestille et spil, som vi kun har set to trailere fra.
Hvor mange har forudbestilt spillet? Det ved vi ikke præcist, da Take-Two-direktør Strauss Zelnick ikke ønsker at dele tallet endnu. Som han fortalte til Jason Schreier fra Bloomberg,, skyldes det primært, at selskabet ikke ved, hvordan de skal tolke de tal, de ser. "The massive demand for preorders we've seen to date could reflect a pull forward of sales that otherwise would materialize in the fullness of time," sagde Zelnick og tilføjede, at "the raw numbers could potentially be misleading," på grund af hvordan de kan påvirke fremtidige salgstal.
Det, Zelnick siger, er, at Take-Two ikke ønsker at afsløre forudbestillingstallene lige nu, fordi de potentielt kan påvirke salgstallene senere hen. De kan få den massive efterspørgsel ved lanceringen til at se mindre ud, end den ellers ville gøre, eftersom så mange allerede har købt deres eksemplarer.
Uanset hvad kan vi nok forvente, at GTA-nyhederne falder lidt til ro i et stykke tid - i det mindste indtil om to uger fra i dag, hvor Rockstar giver os det udvidede kig på spillet.
