Herunder følger spoilers for det første afsnit af Lanterns, så læs med på eget ansvar.
Okay, lad mig slå én ting fast, før vi overhovedet går i gang med selve anmeldelsen. Allerede før jeg så første afsnit af Lanterns, har jeg haft den holdning, at DC-universet ikke ligefrem har sat sig selv i en position til at få succes. Ganske vist var den første biograffilm Superman, og det er præcis det, man ønsker at sparke et nyt univers i gang med, især fordi filmen var ret fornøjelig at se. Men når en håndfuld af de øvrige 'lanceringsprojekter' tæller animationsserien Creature Commandos, en anden og (tidslinjemæssigt) let forvirrende sæson af Peacemaker, en ærlig talt forfærdelig og malplaceret Supergirl-film, en mere indie-stilet Clayface-gyserfilm og derefter et True Detective-agtigt Green Lantern-show, så skriger det hele for mig på en plan uden et klart endemål.
Jeg siger dette på trods af, at Creature Commandos var fremragende, Peacemaker altid er sjov, Superman var underholdende, og præmissen for både Lanterns og Clayface lyder strålende. Jeg tvivler ikke umiddelbart på kvaliteten af de enkelte projekter, men derimod på det overordnede endemål og på, hvordan DC-universet efter et par år - som fundament for et filmunivers - har lagt et mindre indlysende og spændende grundlag, end det udvidede DC-univers (DCEU) nogensinde gjorde. Og lad mig gøre det klart: DCEU forliste relativt hurtigt.
Jeg bringer alt dette på banen, fordi første afsnit af Lanterns viste sig at være en lidt ujævn affære i min bog. På den ene side har vi en oprigtigt spændende præmis i centrum af serien - som jeg nævnte tidligere, en kollision mellem True Detective-formlen og Green Lantern Corps. Dertil kommer stærke skuespilpræstationer af blandt andre Kyle Chandler som Hal Jordan og Aaron Pierre som John Stewart, og alt imens fokuserer historien mere på det, der rent faktisk skal forklares, frem for at betræde stier, som enhver tegneseriefan allerede kender. I en situation, der minder om Superman, er Lanterns ikke en oprindelseshistorie, der dokumenterer, hvordan Hal Jordan blev den første Green Lantern fra Jorden; i stedet sætter serien spotlight på denne version af karakteren mange år senere og som en markant mere realistisk person, end da han startede ud.
Dog har denne præmis også sine svagheder, da den efterlader et par årtiers historiefortælling uden tydelige planer om at berøre dem. Ligesom med Superman - hvor en decideret oprindelseshistorie kan virke lidt for forudsigelig i dag - vil jeg gerne vide, hvad der skete med Hal Jordan på hans første missioner uden for Jorden, jeg vil se, hvordan han møder rivaliserende "lanterner" for første gang, og jeg vil vide mere om den mest berømte inkarnation af Green Lantern, især fordi Chandler leverer en fremragende præstation som helten. Og alligevel, hvis du har fulgt med på de sociale medier siden premieren, ved du, at Lanterns ikke handler om Hal Jordans samlede tid som Green Lantern; det handler om hans sidste dage som helt...
Ja, DC Studios har besluttet at slå en af deres mest ikoniske karakterer ihjel i første afsnit af en ny serie i starten af deres nyligt genstartede univers. Hør her, det er måske ikke Hal Jordan, vi så stivfrossen i sneen, men snarere et trick lavet for at chokere seeren, men hvis dette er slutningen på denne rejse, kan jeg ikke lade være med at undre mig over, om DC overhovedet har en klar idé om, hvor de vil tage dette nye univers hen. På et tidspunkt hvor ægte, ikoniske og berømte helte mangler i dette univers, får vi en smagsprøve på et af de største navne, kommer til at elske den måde, han bliver præsenteret på, og så bliver det flået væk fra os. Det er efter min mening ganske enkelt en utrolig forvirrende opbygning af et univers.
Men lad os se bort fra dette særlige setup; jeg vil også give Lanterns, hvad der er dens ret, for det her er en serie, der er skruet sammen lidt ligesom The Penguin. Det er et projekt, der ved, hvad det vil være, og som ikke ser ud til at bekymre sig så meget om at tilfredsstille tegneseriefans, der ønsker noget mere finurligt. Vi bliver sendt til det amerikanske Midtvesten, ærlig talt ud i ingenmandsland, og vi kastes ud i en historie, der involverer adskillige drab på medlemmer af en lokal milits, grufulde mord, og det eneste, der afslører dette som et DC-projekt og ikke bare endnu et True Detective-kapitel, er den glødende grønne ring på Hal Jordans finger og det faktum, at rumvæsener ser ud til at være skyld i al denne elendighed i en vis udstrækning.
Så ja, der skal gives ros til skaberne for deres vision for, hvad denne serie kunne og burde være, for som en fritstående historie er alle brikkerne på plads til, at Lanterns kan blive bemærkelsesværdig. Den er dyster, seriøs, hårdkogt, den lægger ikke skjul på noget, og den er alt det, jeg ønsker fra et superhelteunivers, der ikke føler, at det udelukkende er bygget til børn og unge. På alle disse parametre står det ret klart, at DC ved, hvilken slags fans der kender til Green Lantern i dag, og i stedet for at forsøge at inspirere en ny generation med kvikke bemærkninger, lysstærke og farverige billeder samt ekstravagant action finder vi her karakterer, der ærlig talt er ubehagelige og pløjer sig gennem verden, som det passer dem; vi får en mere sparsom visning af kræfter, og alt imens er farvepaletten holdt i Midtvestens jordnære brune og grå nuancer.
At fremstille det på denne måde kan få Lanterns til at lyde en smule kedelig, men i virkeligheden føles det som en serie lavet til et modent og voksent publikum, som har ledt efter flere superhelteprojekter, der fortæller historier, der er relevante for deres alder og interesser. Dette er ikke Moon Knight eller endda Superman & Lois, det føles ikke engang som de to seneste biograftilbud Superman og Supergirl, og det er alt sammen gode grunde til at fejre og fremhæve Lanterns. Men igen er der det overordnede og vigtige element, som man må holde for øje, og det er, om Lanterns også vil være et effektivt og fremadskuende redskab for DC-universet som helhed? At dømme efter de årtier, den allerede har sprunget over, og hvordan Hal Jordan ser ud til allerede at være død, er jeg ikke helt overbevist om, at den vil få succes på den front.
Derfor, for at slutte af, er Lanterns i mine øjne lidt af en blandet landhandel efter dette første afsnit.
