Det er nærmest helt overvældende at begynde at spekulere i, hvor mange penge og hvor meget tid Sony har mistet på deres live service-mission. Om det er Concord, The Last of Us multiplayer eller et af de mange andre projekter der blev sat i gang, men som aldrig så dagens lys - det har været en katastrofe.
Og det er ikke slut endnu, for selv Horizon Hunters Gathering fra Guerrilla Games lader nu til at have ramlet ind i så store vanskeligheder, at også det nu ikke længere er et live service-spil.
Dette er ifølge Jason Schreier i en rapport ovre hos Bloomberg, der påstår at feedback fra testere har ledt til et større internt reboot af projektet. Angiveligt har kritikken været så massiv, at live service-elementer nu rives ud, og erstattes med et mere traditionelt co-op spil.
"The game is not yet canceled, but the studio told staff in a meeting on Wednesday that they will have through December to impress executives with their next milestone, the people said. Many of the developers on Horizon Hunters Gathering will be reassigned to a different project that will also be evaluated at the end of the year."
Så noget tyder på at der går længe før vi ser det igen.
