Som du måske allerede ved, så kom skuespiller Ryan Hurst til skade under optagelserne til Prime Videos dyre God of War-serie, og nu ved vi officielt hvem der skal tage over.
Gennem Variety ved vi nu, at Dave Bautista overtager rollen som Kratos i Amazons kommende tv-serie.
Hurst, som blev præsenteret som Kratos tidligere på året, pådrog sig en overrevet biceps under optagelserne og måtte opereres. Skaden risikerede at udskyde produktionen i næsten et år, hvilket fik Amazon og Sony til i stedet at lede efter en afløser.
Optagelserne forventes nu at blive genoptaget inden for de kommende uger, og de scener, der allerede er optaget med Hurst, vil blive lavet om. To sæsoner af serien er allerede bestilt af Amazon og bygger på de seneste to spil i franchisen med Kratos og Atreus.
Hvad tænker du om Bautista som Kratos? Kan det fungere?
