De skal gerne være små og lette at transportere - så langt så godt. Skal de være trådløse, hvilket de fleste mus er i dag, så er der imidlertid opstået et andet problem. De fleste trådløse receivere, selvom de godt nok ikke er særlig store i forvejen, stikker et godt stykke ud fra den bærbare, er derfor et sårbart element over for stød, og skal derudover sættes i og tages ud hver gang man starter maskinen op - de bliver let væk, og så kan du pludselig ikke bruge musen til så meget.
Logitech to the rescue, her med en ultra lille receiver du dårligt lækker mærke til, og med en mus i det efterhånden velkendte VX/MX design.
"Der er flere og flere brugere af bærbare pc'er, der dropper den bærbares touchpad til fordel for en trådløs mus, der er designet til en bærbar pc," siger Tina Banzhaf, kommunikationschef for Logitech i Norden. "Men for de fleste mus til den bærbare er sagen den, at størrelsen på USB-modtageren tvinger brugerne til at tilslutte og frakoble den, hver gang de skal bruge deres bærbare et andet sted. Det er lykkedes os at fremstille en USB-modtager, der er så lille, at den kan blive siddende i, så brugeren aldrig skal tænke over, hvor den er."
VX Nano Cordless Laser Mouse for Notebooks er i butikkerne i august til en vejledende udsalgspris inkl. moms på 569 kr.