Skip to main content
Gamereactor Hardware
Hardware

Optag direkte i YouTube-format

Casio fortalte stolt om deres samarbejde med YouTube.
Mikael Hansen 14 august 2007

Undertegnede var i dag til en præsentation af Casios (dem med ure og lommeregnere) nyeste line-up af digitalkameraer. Kameraerne var der som sådan ikke noget nyt ved, udover de selvfølgelig så nydelige ud, havde de specifikationer der nu er blevet standard i dag, og så selvfølgelig kommer i flere farver. Nej det spændende er en funktion som vi med garanti kommer til at se mere til i fremtiden, og som de større kameraproducenter allerede er i gang med at kopiere.

Et kamera kan naturligvis tage billeder, men de fleste kan i dag også optage video, og det i en bedre og bedre kvalitet. Casio har i samarbejde med youTube, som jeg nok ikke behøver præsentere nærmere, inkorporeret en ny funktion i deres kameraer som gør dem i stand til at optage direkte i et youtube-venligt format (H264) og med et stykke medfølgende software har det aldrig været nemmere at uploade sine mesterværker til den online tjeneste. Man bestemmer selv om videoerne skal være private eller offentligt tilgængelige, og det hele er i det hele taget meget nemt og brugervenligt. Man kan optage i op til 10minutter ad gangen, og let klippe lidt i råmaterialet direkte på kameraet. Såfremt det er noget folk tager til sig, vil det uden tvivl blive noget vi kommer til at se meget til i den nærmeste fremtid, ikke mindst på YouTube hvor folks private klip kommer til at fylde mere.

Fuld profil 2.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.