Skip to main content
Gamereactor Hardware Sony PSP Go!Cam
Hardware

Test: Sony PSP Go!Cam

Sony er tidligere kommet med en mikrofon sammen med "spillet" talkman. Nu kommer de så med et kamera ved navn Go!Cam.
Martin Forsslund 15 august 2007

Go!Cam er et lille sølvfarvet kamera til Sonys PSP, og monteres i enhedens USB-port. Der sidder en lille skrue hvis man vil være sikker på at den sidder helt fast, men det er ikke nødvendigt til de fleste fotosessioner.

Opløsningen på kameraet er desværre ret dårlig og kommer ikke op på mere end 1,3 megapixel - det er mindre end de fleste moderne mobiltelefoner. Man undrer sig over hvorfor Sony ikke har lånt lidt af teknologien fra eksperterne hops Sony Ericsson, og billederne egner sig da heller ikke til nogen form for tryk.

I godt lys og med et roligt motiv fungerer kameraet dog fint. Som i kan se på nedenstående billede klarede kameraet uden problemer en ekspedition rundt i baghaven. Billederne plages dog lidt af en noget grovkornet komprimering. Alle billeder er taget i den højeste opløsning på 1280x960 og med den bedste kvalitetsindstilling.

Kameraet kan drejes 180 grader, så det i stedet peger imod den der holder PSP'en. Skærmen fungerer hele tiden som søgeren (ligesom på et digitalkamera), og når du drejer kameraet sørger det naturligvis selv for at vende tingene på hovedet så det står rigtigt. Der findes sågar en makrofunktion som skal anvendes ved nærbilleder.

Objektivet tager desværre ikke særlig godt imod lys, og lysindtaget er dermed minimalt. Det gør at kameraet kræver rigtig gode lysforhold for at give et resultat som rent faktisk kan bruges til noget.
Billedet hernedenfor er eksempelvis taget i normal indendørsbelysning en almindelig eftermiddag. Det er tydeligt at der hverken findes nogen form for blitz eller LED-belysning, da det helt sikkert ville have hjulpet en del.

Dårlige lysforhold med Go!Cam

Foruden at fotografere kan Go!Cam også anvendes som et videokamera, og på et 4GB Memory Stick kan du lagre et par timers optagelser. Som videokamera kommer kameraet sjovt nok mere til sin ret, og opløsningen virker ikke på samme måde som en begrænsning.

Softwaren som bruges til at kontrollere kameraet med fungerer udmærket. Man tager billeder og filmer med R-knappen - det føles helt naturligt. Man kan sågar hente en redigeringsprogram der hedder Go!Edit. Der kan man klippe lidt i de enkelte optagelser og lægge effekter og lyd på for at få et mere interessant resultat. Go!Edit er dog ikke beregnet til større opgaver og klarer kun små simple opgaver. Alligevel er videofunktionen dog det mest anvendelige ved Go!Cam. Kvaliteten er tilfredsstillende og filmene lagres på hukommelseskortet som AVI-filer

Go!Edit er ikke nødvendigt, men blot et supplement, dog skal man have version 3.0 af PSP'ens firmware for at kunne bruge kameraet, og med det sat til kommer der et Foto-ikon i hovedmenuen.

Alt i alt er Go!Cam desværre et ret unødvendigt produkt. Næsten alle mobiltelefoner i dag har et kamera med videofunktion og de fleste kan producere bedre kvalitet end Sonys kamera. Var kameraet udkommet samtidig med PSP'en eller alternativt sammen med andre muligheder såsom video-chat over WiFi, så havde det været anderledes interessant.
Go!Cam er allerede forældet og prisen er for høj. Køb hellere et digitalkamera - du bør kunne få et med mindst 4 megapixel, hukommelseskort og optisk zoom.

Fuld profil 5 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.