Men da komprimeret musik for alvor slog igennem på markedet begik Sony en alvorlig brøler. De opfandt deres eget musikformat ATRAC3, og det blev pludselig meget besværligt at bruge deres afspillere. "Apple gjorde det med deres iPods så hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det samme?", må de have tænkt. Hvad Sony dog ikke rigtig formåede, var at støtte op om deres eget format i en sådan grad, at folk ville se igennem fingre med begrænsningerne i at skulle konvertere hele deres musikbibliotek, og Sony tabte langsomt terræn. Uanset hvor små og fikse afspillerne var, havde de altid den ulempe at man ikke kunne bruge de gængse formater og resolut skulle igennem Sonys eget konverteringsprogram, og det har nok holdt mange, inklusiv mig selv, fra at betragte Sonys afspillere som en seriøst konkurrent til eksempelvis Apples iPods. Indtil nu.
Tidligere i år valgte Sony konsekvent at droppe ATRAC3 og åbnede op for deres afspillere. Også Apple er så småt på vej med DRM-fri musik, men der er stadig lang vej endnu. Det har betydet at Sony nu kommer med en række afspillere som er lige så lette at anvende som de fleste andre på markedet, og man kan nu frit trække hele sin musiksamling over på afspillerne hvis man har lyst til det.
Den første af disse afspillere, som jeg her kigger på, hedder Sony NWZ-A816, og er en flashbaseret afspiller med 4GB hukommelse. Rent udseendemæssigt er afspilleren magen til modellerne fra NW-80X-serien, som de nu erstatter, så hvis du har set dem ved du allerede hvad jeg taler om. Afspilleren er størrelsesmæssigt nogenlunde lige så stor som sidste generation af iPod Nano, og er altså dejlig lille og kompakt. Der er en stor farveskærm 2" med en opløsning på 320 x 240, og den egner sig fint til at se film på hvis det er det man vil bruge den til. Traileren til Spiderman 3 ligger på afspilleren til at begynde med, og viser fint skærmens kvaliteter. Der er ikke så forfærdelig mange knapper på fronten, men der er hvad man skal bruge. Det efterhånden obligatoriske navigationshjul, som her ikke kan drejes rundt, knappen i midten til play/pause, en knap til options og en back-knap. På siden af afspilleren sidder en knap til at styre lydstyrken, og bagpå er HOLD-knappen. Knapperne virker solide, og selvom de er lidt små, så lærer man hurtigt at bruge dem.
Hvor Sonys sidste afspillere var bundet op af deres Sonic Stage program, er der denne gang åbnet helt op, og overførsler foregår nu via simpel drag ´n´ drop. Det er enkelt, ligetil og alle skulle kunne finde ud af det. Det betyder desuden at du frit kan dele ud af musikken når du er ovre hos vennerne, eller selv få noget nyt med hjem når du er ude. Du skal naturligvis lige huske usb-kablet - og husk nu kun at dele musik du selv har rettighederne til.
Der hvor afspilleren her virkelig brillerer, er ved selve musikdelen. Sony er kendt for at lave afspillere med god lyd, og denne her er ingen undtagelse. Den indbyggede equalizer giver god mulighed for at skrue op for bas og diskant, og man kan få en rigtig god og fyldig lyd ud af afspilleren - selv med de forprogrammerede indstillinger. Som et ekstra plus er de medfølgende hovedtelefoner ganske gode, og der er egentlig ingen grund til at skifte dem ud, med mindre man selvfølgelig har nogle bedre liggende i skuffen. En anden ting der dog også har overrasket mig meget positivt, er den måde man navigerer rundt i musikken på. Jeg er vant til en afspiller med 40Gb og dér er det vigtigt at kunne bladre rundt i selve mappestrukturen på afspilleren, for at finde hoved og hale i musiksamlingen. Det kan de fleste afspillere ikke - men det kan denne her. Jeg har dog ikke brugt det så meget da afspilleren ellers er meget nem at finde rundt i. Når man vælger musik får man følgende muligheder. All Songs, Album, Artist, Genre, Release Year og Folder. Når man vælger en af dem, får man så en liste, og kan ved at trykke til højre og venstre bladre igennem muligheder i alfabetisk orden. A-B, C-D og så videre. Det er utrolig nemt. Man kan naturligvis også søge efter numre, her på Artist, album eller sang, og det virker også rigtig godt. En anden rigtig smart ting er når man spiller et stykke musik. Ligesom med de fleste andre afspillere i dag kan den vise de informationer der ligger inkorporeret i MP3-filen (ID3-tag), men her kan man når man afspiller noget musik, med pilene køre ned igennem informationerne, og vælge eksempelvis kunstneren eller albummet, og når man så trykker, se alt inden fra den kunstner eller det album. Det er virkelig smart, og i det vidner om en virkelig god integration og måde at søge på kryds og tværs af musikken. Det er sådan noget jeg mener, er utrolig vigtigt. Jo mere plads vi får på afspillerne, jo mere uoverskueligt bliver det at finde rundt i. Derfor er det et kæmpe plus, når producenterne så udvikler et værktøj som gør det let at finde rundt i det hele. Afspilleren er desuden utrolig hurtig til at tænde og slukke, og man mærker ikke nogen pause når man springer fra et nummer til et andet. Batterilevetiden er opgivet til 33 timer, hvilket også er yderst tilfredsstillende, og man løber næppe nogensinde tør hvis man husker at sætte den til computeren i ny og næ.
Hvis jeg død og pine skal komme med nogle kritikpunkter, må et af dem være den manglende FM-radio, men den lærer jeg nok at leve uden. Min egen MP3-afspiller har radio og jeg bruger det ikke. Jeg savnede også lidt en klemme på bagsiden, men igen er det en mindre detalje som ikke ødelægger det overordnede billede.
Alt i alt vil jeg varmt anbefale Sonys nye afspillere. De forrige modeller var lækre at se på, men var begrænset af softwaren. Det er der rådet bod på, og her får du en noget nær perfekt afspiller. Jeg har i hvert fald fundet en afløser for min iPod Shuffle. Den er hurtig, let at navigere rundt i, og så lyder den forbandet godt.