Skip to main content
Gamereactor Hardware
Hardware

Super tilbud fra Sony

Man skal smede mens jernet er varmt, og det har Sony tilsyneladende forstået. Mens HD-DVD ligger på knæ i støvet, svarer Sony igen med et tilbud der er svært at takke nej til, hvis…
Mikael Hansen 9 januar 2008

Sony kommer med en komplet "hjemmebiografpakke" med 5.1 højtalersæt, Blu-Ray afspiller, og så lige 6 Blu-Ray film til at gøre det hele lidt mere interessant. Højtalerne er som I kan se på billedet, forsynet med stativ og kan justeres i højden og består af separate tovejs front-, center- og surroundhøjtalere samt en kompakt og kraftfuld subwoofer.

Sættet har 3 HDMI-indgange og en HDMI-udgang, og har du et Sony fjernsyn i forvejen, er det bare at trykke på en enkelt knap for at starte for både tv, Blu-Ray og anlæg på én gang.
Der følger en mikrofon med så du let kan justere lyden efter rummet du har det stående i, og ved hjælp af lidt ekstraudstyr kan man streame musik trådløst til anlægget fra en mp3-afspiller eller mobiltelefon. En anden lækker detalje er at dekoderen kan afkode det nye Dolby Digital Plus format, så ikke nok med at du får den forbedrede billedkvalitet fra Blu-Ray, så får du også den forbedrede lydkvalitet som ligesom billedsiden har en højere opløsning, og dermed mindre komprimering. Og så er der naturligvis Blu-Ray afspilleren, BDP-S300, som leverer fuld HD i 1080P, 24p True Cinema og opskalerer almindelige DVD-film til ukomprimeret 1080p, så også de fremstår bedst muligt.

Nu skrev jeg jo at man får 6 film med i pakken, og det gør man på sin vis også. Man skal dog lige registrere sit køb på nettet, og får dem så tilsendt efterfølgende. Filmene er de tre Spiderman film og de tre Pirates of the Caribbean.
Og hvad koster hele herligheden spørger du så? Ja det er næsten det mest imponerende ved det hele. Vejledende pris er på BRAVIA Theatre HTP-BD2RSF - med Blu-ray Disc-afspiller er ca. 8.800 hvilket er utrolig billigt når man tænker på hvad enkeltkomponenterne ville koste alene. Charmeoffensiv eller bare et godt tilbud? Bedøm selv.

Fuld profil 2.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.