Skip to main content
Gamereactor Hardware
Hardware

Ny CMOS sensor på 25-megapixels

Hvis du gik og troede at megapixel-ræset efterhånden var overstået, så må du tro om igen.
Mikael Hansen 30 januar 2008

Sonys forskere i Tokyo har netop afsløret et nyt digitalt komponent til digitale spejlreflekskameraer - en CMOS sensor på størrelse med 35mm film der kan registrere 24.81 aktive megapixels. Ikke alene er opløsningen høj, sensoren er også i stand til at tage hurtige billeder - 6 billeder i sekundet i fuld opløsning.
Noget tyder dog på at Sony ikke selv vil benytte sensoren, men i stedet sælge den til en konkurrerende kameraproducent som eksempelvis Nikon.
Markedet for kameraer med så høj opløsning er ikke særlig stor, og der er ikke mange konkurrenter på markedet. Det nærmeste man kommer i øjeblikket, er Canons EOS-1Ds Mark III DSLR som herhjemme koster i omegnen af 60.000 kr. og her får man "kun" 21-megapixels.
Sonys nye CMOS sensor kommer på gaden til sommer, og vi ser derfor nok først produkter med sensoren indbygget engang til jul.

Fuld profil 2.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.